Naturfag - introduktion

Faglig fordybelse i naturfag 1. undervisningsgang

Her får I lige en kort opsamling af dagen i dag:

Introduktion og præsentationsrunde

Opgave: Diskuter i grupper med hinanden, hvad I synes, der er vigtigt at arbejde med i undervisningen i faglig fordybelse i naturfag. Hvad vil I gerne lære noget om, hvad vil I gerne prøve, og hvor skal det foregå?
o Det er vigtigt at skelne mellem mål og midler
o Hvad er vigtigt at få mulighed for at opleve, og hvordan vil I skabe rammerne?
o Hvad er overbegreber/mål og hvad er vejen frem/midlerne/aktiviteterne?
o Hvilke slags naturfaglig viden og færdigheder vil I gerne tilegne jer?

Det er jeres opgave at sætte jer personlige mål og være engagerede i undervisningen!

o Ydre rammer og bestemmelser
o Hvilke læringsmål er der for naturfag i studieordningen?

Hovedarbejdsområder for naturfag ifølge studieordningen for pædagoguddannelsen
1. Naturen som levested for planter og dyr
2. Naturen som menneskeligt og æstetisk udviklingsrum
3. Friluftsaktiviteter og institutionsformer
4. Eksperimenterende og kreativ brug af naturens elementer og materialer

Et femte punkt, som under ét kan kaldes naturpædagogik, tilrettelæggelse, dokumentation, produktion og formidling af naturfaglige aktiviteter i forhold til den pædagogiske praksis, er centralt for alle fire temaer

De følgende ydre rammer blev I bedt om selv at se på:
o Hvad står der om naturfag i Dagtilbudsloven og Lov om offentlig service?
o Hvilke naturfagligheder lægges der vægt på i læreplanstemaet natur og naturfænomener?
o Og hvad med folkeskolen Fælles mål?

Min hensigt med at inddrage disse ydre rammebetingelser er, at I som pædagoger ikke kun kan nøjes med at sidde i jeres egen lille ”andedam” og synes at det er vældig hyggeligt og meningsfuldt. I skal også kunne se og tænke jeres naturfaglige indsats ind i et større perspektiv.
Hvis målet er at medvirke til at inddrage naturfaglighed i en dannelsestænkning, har I en vigtig rolle som nysgerrige, medundrende, medundersøgende, vidende og tydelige voksne, som vil være med til at opdage verden og forstå den fysiske omverden – selvfølgelig med et æstetisk tvist!

En foreløbig oversigt over undervisningsdage ser ud som følger nedenunder. Jeg har endnu ikke besluttet mig for at sætte overskrifter på alle dage. Jeg skal lige have et par aftaler på plads først.
(I vil modtage en mere udførlig undervisningsplan senere)


Foreløbig undervisningsplan

1. Torsdag d. 11. september 8-12
o Introduktion og præsentation
o Forundringskassen

2. Onsdag d. 17. september 8-12
o Træer og buske – og de galler og svampe der følger med

3. Onsdag d. 1. oktober 8-12
o Smådyr i vandhullet

4. Torsdag d. 2. oktober 8-12
o Naturoplevelser, sansning og læring - teoridag

5. Onsdag d. 8. oktober 8-14
o Fra Mårslet til Ørnereden - Efterårsvandring langs Giber Å

Tingfinderkassen – Tingfinderfortællinger
Undersøg din tingfinderting, oplev, registrér og reflektér!
Din første tanke – det første sanseindtryk – hvad lægger du mærke til?

Gå sammen tre og tre og fortæl om jeres ting til hinanden.

Efterfølgende kunne man lade sig inspirere af spørgsmål som fx:
Hvad fanger din opmærksomhed ved denne tingfinderting?
Hvad kan du se, mærke, lugte?
Hvad ved du om den?
Hvad bliver du nysgerrig efter at vide mere om den?
Hvad tror du, der ville fange børns opmærksomhed ved den?
Hvordan kunne det komme til udtryk?
Hvilke spørgsmål ville de stille?
Hvilken viden ville det så være relevant for dig at besidde?
Hvordan ville du tilegne dig denne viden?
Hvilke aktiviteter kunne være relevante til at forfølge børnenes interesse?
Hvordan kunne denne tingfinderting blive afsæt til et længere forløb eller tema?


Mine forslag (til inspiration - vi kan ikke nå dem alle)

Naturfagligt relateret teori
o Naturfaglig dannelse
o Natursyn
o Naturvidenskabsteori
o Naturpædagogik og didaktik
o Naturoplevelse, fantasi og naturforståelse
o Naturpædagogens professionsfaglighed

Naturen som levested for planter … og svampe
o Noget om forårsplanter og systematik
o Noget om spiselige planter og kulturhistorie
o Danske træer og buske i landskabet
o Frø, frugt og grøntsager – spireforsøg

Naturen som levested for dyr
o Smådyr, fangstmetoder, observation og bestemmelse - Microcosmos
o Dyrespor
o Fugle, fjer og foderbræt

Dyr i pædagogisk arbejde
o Faglig viden, pasning, omsorg og ansvar
o Dyr som pædagogisk hjælper

Natur som menneskeligt udviklingsrum - friluftsaktiviteter
o Vandretur ved Giber Å og i Moesgaard Skov
o Kano eller islandske heste eller hvad?
o Overnatningstur - Toggerbo?
o Natur og friluftsliv som socialpædagogisk redskab/metode
o Grøn omsorg

Naturen som æstetisk udviklingsrum - Eksperimenterende og kreativ brug af naturens elementer og materialer
o Lommen fuld af sten og sand mellem tæerne
o Bål og bålaktiviteter
o Noget om træer og naturhåndværk, snit og flet – kreativt arbejde med naturmaterialer – Tingfinder John Olsen
o Vandretur ved Giber Å og i Moesgaard Skov med fokus på at gå, at lege og at eksperimentere med naturens elementer og naturmaterialer

Institutionsformer og miljø
o Institutionsformer og legepladser
o Kompost, affald, genbrug
o Opsamling på praktikerfaringer fra forskellige institutionstyper, brug af natur og uderum (legeplads), muligheder og begrænsninger
o Miljø i pædagogisk arbejde

Sommer-naturprojekter
o Fremlæggelser, diskussion og perspektivering

Forskning indenfor natur og pædagogisk arbejde

Litteratur til læsning om Naturfaglig dannelse

Edlev Lasse 2008. Naturoplevelse og dannelse. Kap. 1 i Natur og miljø i pædagogiske arbejde. Munksgaaard
Marker, Nete Brændholt og Kirsten Rosengaard Holmenlund 2003. Friluftsliv og naturfaglig dannelse. Pp. 75-94 i Børn og natur – hvorfor og hvordan? Om naturfaglig dannelse for børn og unge. Videnscenter for Naturfaglig Dannelse. CVU-Sjælland
Sjöberg Svein 2005 Hvorfor skal alle lære naturfag? Kap. 5. i Naturfag som almendannelse. En kritisk fagdidaktik. Klim

Sjøberg beskriver naturfaglig almendannelse med tre forskellige dimensioner:
1. Naturvidenskab som et produkt, der består af begreber, love, modeller og teorier.
2. Naturvidenskab som en proces, der praktiseres, og som stadig finder sted.
3. Naturvidenskab som en social institution, der en del af samfundet, og som involverer millioner af mennesker verden over i forskellige hverv og professioner.

(Naturfagsdidaktik i nærkontakt med fagene og praksis. Af lektor, ph.d. Claus Michelsen, Syddansk Universitet i Histor http://www.google.com/search?q=%22naturvidenskabelig+almendannelse%22&hl=da&rls=SUNA,SUNA:2006-46,SUNA:en&start=10&sa=N)


Til inspiration til didaktiske overvejelser

Gardners fem tilgange til undervisning/læring:

’De fem tilgange’: Jeg ser Gardners fem tilgange som anvendelige til at skabe en varieret undervisning. Gardner nævner fem forskellige tilgange eller kompetencer, som alle er vigtige, fordi de på forskellig vis støtter udviklingen af begreber og ændrer hverdags¬forestillinger:

o Narrativ - fortællingstilgang – hvor et nyt emne introduceres med en historie eller fortælling

o Logisk-kvantitativ tilgang – hvor der bruges talmæssige overvejelser eller deduktive ræsonnementer

o Grundlagsorienteret filosofisk-begrebsorienteret tilgang – hvor de filosofiske og terminologiske facetter af begrebet undersøges

o Æstetisk tilgang – hvor hovedvægt lægges på sansemæssige eller udvendige træk

o Empirisk eller erfaringsbaseret tilgang – hvor der gennem praktiske arbejde eller metode, arbejdes direkte med de materialer, som udtrykker eller tilkendegiver begrebet