Så er der fri bane til bloggen igen

Naturoplevelser, naturfaglig dannelse og natursyn og opsamling på Giber Å-turen

06V Faglig fordybelse i naturfag
Opsamling på torsdag d. 9. oktober

Naturoplevelse – hvad er det?

Hvad skal der til for at det er en naturoplevelse?
Fortæl to og to hinanden om eksempler på store naturoplevelser.

Lasse Edlevs definition

Andre definitioner

Naturoplevelser og forskellige symbollag

Egne oplevelser: Hvilke symbollag har været berørt/bragt i spil?

Naturfaglig dannelse
Model: fra det konkrete mod det abstrakte
Oplevelser – færdigheder – kundskaber – meninger – handlekompetence

Hvor foregår pædagogiske aktiviteter og med hvilke intentioner – syn på friluftsliv?
Trekantmodel: i /for-med/mod naturen

Hvad er fokus og hvorfor?
Søren Kruse: i/om/for naturen

Lasse Edlevs pædagogiske dannelsesidealer og målsætninger

Hvordan indplacere LE’s elleve sætninger i: i om og for natur?

Opgave: Moesgaard – Giber Å – Ørnereden
(i grupper á fire-fem personer - ikke-deltagere fordeles i grupperne)
• Gør følgende refleksioner over dagen i går
– En kronologisk oversigt over turen (fortæl til ikke-deltagerne)
– Aktiviteter undervejs
– Oplevelser undervejs
– Ny naturviden erhvervet undervejs
– Undren, spørgsmål eller ideer undervejs
– Hvad kunne være interessant at vide mere om?
– Hvilke færdigheder ville du gerne øve dig i?
(Tip: Lav jeres oversigt som mindmap eller begrebskort!)

Natur – hvilken natur?
• Oversigt over forskellige definitioner af natursyn
• Hvorfor snakke om natursyn?
• Til eftertanke – natur er ikke det samme for alle – ligesom naturoplevelser
• Vi vender tilbage til natursyn næste semester

Gruppearbejde om træer - mindmapopgave

1. okt. 2008

Gruppearbejde ud fra jeres mindmaps om træer

Pædagogiske og didaktiske overvejelser om træer i pædagogisk arbejde

• Hvad tror I der fanger målgruppens opmærksomhed ved træer?
• Hvilke forestillinger tror I de har om træer?
• Hvad kan fange/fastholde deres nysgerrighed ved træer?
• Hvad tror I de gerne vil vide mere om?
• Hvad mener I er væsentligt for målgruppen at hhv. sanse, opleve, erfare og lære om træer?
• Hvordan kan I fastholde nysgerrighed og opmærksomhed?
• Hvilke aktiviteter kunne være relevante?
• Hvad er pædagogens rolle?
• Hvilke kompetencer (viden, færdigheder og kvalifikationer) kan være nyttige for pædagogen?
• Hvilke interessante perspektiver kunne knyttes an til et tema om træer?
• Flere gode ideer eller vigtige spørgsmål?

Undervisningsplan m.m.

06V 1. oktober 2008


Kære faglig fordybelse i naturfag

Her får I lige et par korte meddelelser:

1. På grund af ændringer i mit skema (jeg kom for sent op til Mogens, så han nåede at smutte på ferie) kan vi alligevel ikke få vores naturfagstimer placeret på torsdag d. 2. oktober. Derfor holder vi fast i d. 9. oktober, som det oprindeligt var angivet i skemaet. Det betyder bare, at jeg må tilrettelægge undervisningen således, at I arbejder alene i halvanden time den dag, mens jeg er ude i andet ærinde ;-)

2. Undervisningsplanen ser derfor ud som følger:
Onsdag d. 1. oktober 8.30-12.00: Sansning og oplevelse, leg og læring i natur og friluftsliv. Og opsamling på jeres mindmaps om aktiviteter med træer.

Onsdag d. 8. oktober 8.30-14.00: Giber Å. Naturvandring fra Moesgaard Museum til Naturcenter Ørnereden - med lommerne fulde af sten

Torsdag d. 9. oktober 8.30-14.00: Natursyn og naturfaglig dannelse - og hvilken natur er det vi taler om?

3. Til onsdag d. 1. oktober har jeg bedt jer hver især udarbejde et mindmap med forslag til forskellige måder at arbejde med temaet Træer. Jeres mindmap skal indeholde forslag til forskellige relevante -'træ'-emner, centrale ord og begreber, forskellige aktiviteter og forskellige tilgange.

4. Til onsdag d. 1. oktober bedes I desuden læse eller genlæse kap. 2 og 3 i
Lasse Edlev: Natur og miljø i pædagogisk arbejde. (1. eller 2. udgave), og følgende artikel af
Kjeld Fredens: Når tingene taler til os, som er tilgængelig på http://www.udeskole.dk/site/teorilaering/251/

5. Derudover har jeg vedhæftet en oversigt over jeres forventninger til naturfag, som den kom til at se ud på tavlen den første dag.

6. Endelig har jeg sakset lidt biologifagligt om træer fra www.skoveniskolen.dk

På gensyn onsdag.

Venlig hilsen Dorte Stokholm

Naturfag - introduktion

Faglig fordybelse i naturfag 1. undervisningsgang

Her får I lige en kort opsamling af dagen i dag:

Introduktion og præsentationsrunde

Opgave: Diskuter i grupper med hinanden, hvad I synes, der er vigtigt at arbejde med i undervisningen i faglig fordybelse i naturfag. Hvad vil I gerne lære noget om, hvad vil I gerne prøve, og hvor skal det foregå?
o Det er vigtigt at skelne mellem mål og midler
o Hvad er vigtigt at få mulighed for at opleve, og hvordan vil I skabe rammerne?
o Hvad er overbegreber/mål og hvad er vejen frem/midlerne/aktiviteterne?
o Hvilke slags naturfaglig viden og færdigheder vil I gerne tilegne jer?

Det er jeres opgave at sætte jer personlige mål og være engagerede i undervisningen!

o Ydre rammer og bestemmelser
o Hvilke læringsmål er der for naturfag i studieordningen?

Hovedarbejdsområder for naturfag ifølge studieordningen for pædagoguddannelsen
1. Naturen som levested for planter og dyr
2. Naturen som menneskeligt og æstetisk udviklingsrum
3. Friluftsaktiviteter og institutionsformer
4. Eksperimenterende og kreativ brug af naturens elementer og materialer

Et femte punkt, som under ét kan kaldes naturpædagogik, tilrettelæggelse, dokumentation, produktion og formidling af naturfaglige aktiviteter i forhold til den pædagogiske praksis, er centralt for alle fire temaer

De følgende ydre rammer blev I bedt om selv at se på:
o Hvad står der om naturfag i Dagtilbudsloven og Lov om offentlig service?
o Hvilke naturfagligheder lægges der vægt på i læreplanstemaet natur og naturfænomener?
o Og hvad med folkeskolen Fælles mål?

Min hensigt med at inddrage disse ydre rammebetingelser er, at I som pædagoger ikke kun kan nøjes med at sidde i jeres egen lille ”andedam” og synes at det er vældig hyggeligt og meningsfuldt. I skal også kunne se og tænke jeres naturfaglige indsats ind i et større perspektiv.
Hvis målet er at medvirke til at inddrage naturfaglighed i en dannelsestænkning, har I en vigtig rolle som nysgerrige, medundrende, medundersøgende, vidende og tydelige voksne, som vil være med til at opdage verden og forstå den fysiske omverden – selvfølgelig med et æstetisk tvist!

En foreløbig oversigt over undervisningsdage ser ud som følger nedenunder. Jeg har endnu ikke besluttet mig for at sætte overskrifter på alle dage. Jeg skal lige have et par aftaler på plads først.
(I vil modtage en mere udførlig undervisningsplan senere)


Foreløbig undervisningsplan

1. Torsdag d. 11. september 8-12
o Introduktion og præsentation
o Forundringskassen

2. Onsdag d. 17. september 8-12
o Træer og buske – og de galler og svampe der følger med

3. Onsdag d. 1. oktober 8-12
o Smådyr i vandhullet

4. Torsdag d. 2. oktober 8-12
o Naturoplevelser, sansning og læring - teoridag

5. Onsdag d. 8. oktober 8-14
o Fra Mårslet til Ørnereden - Efterårsvandring langs Giber Å

Tingfinderkassen – Tingfinderfortællinger
Undersøg din tingfinderting, oplev, registrér og reflektér!
Din første tanke – det første sanseindtryk – hvad lægger du mærke til?

Gå sammen tre og tre og fortæl om jeres ting til hinanden.

Efterfølgende kunne man lade sig inspirere af spørgsmål som fx:
Hvad fanger din opmærksomhed ved denne tingfinderting?
Hvad kan du se, mærke, lugte?
Hvad ved du om den?
Hvad bliver du nysgerrig efter at vide mere om den?
Hvad tror du, der ville fange børns opmærksomhed ved den?
Hvordan kunne det komme til udtryk?
Hvilke spørgsmål ville de stille?
Hvilken viden ville det så være relevant for dig at besidde?
Hvordan ville du tilegne dig denne viden?
Hvilke aktiviteter kunne være relevante til at forfølge børnenes interesse?
Hvordan kunne denne tingfinderting blive afsæt til et længere forløb eller tema?


Mine forslag (til inspiration - vi kan ikke nå dem alle)

Naturfagligt relateret teori
o Naturfaglig dannelse
o Natursyn
o Naturvidenskabsteori
o Naturpædagogik og didaktik
o Naturoplevelse, fantasi og naturforståelse
o Naturpædagogens professionsfaglighed

Naturen som levested for planter … og svampe
o Noget om forårsplanter og systematik
o Noget om spiselige planter og kulturhistorie
o Danske træer og buske i landskabet
o Frø, frugt og grøntsager – spireforsøg

Naturen som levested for dyr
o Smådyr, fangstmetoder, observation og bestemmelse - Microcosmos
o Dyrespor
o Fugle, fjer og foderbræt

Dyr i pædagogisk arbejde
o Faglig viden, pasning, omsorg og ansvar
o Dyr som pædagogisk hjælper

Natur som menneskeligt udviklingsrum - friluftsaktiviteter
o Vandretur ved Giber Å og i Moesgaard Skov
o Kano eller islandske heste eller hvad?
o Overnatningstur - Toggerbo?
o Natur og friluftsliv som socialpædagogisk redskab/metode
o Grøn omsorg

Naturen som æstetisk udviklingsrum - Eksperimenterende og kreativ brug af naturens elementer og materialer
o Lommen fuld af sten og sand mellem tæerne
o Bål og bålaktiviteter
o Noget om træer og naturhåndværk, snit og flet – kreativt arbejde med naturmaterialer – Tingfinder John Olsen
o Vandretur ved Giber Å og i Moesgaard Skov med fokus på at gå, at lege og at eksperimentere med naturens elementer og naturmaterialer

Institutionsformer og miljø
o Institutionsformer og legepladser
o Kompost, affald, genbrug
o Opsamling på praktikerfaringer fra forskellige institutionstyper, brug af natur og uderum (legeplads), muligheder og begrænsninger
o Miljø i pædagogisk arbejde

Sommer-naturprojekter
o Fremlæggelser, diskussion og perspektivering

Forskning indenfor natur og pædagogisk arbejde

Litteratur til læsning om Naturfaglig dannelse

Edlev Lasse 2008. Naturoplevelse og dannelse. Kap. 1 i Natur og miljø i pædagogiske arbejde. Munksgaaard
Marker, Nete Brændholt og Kirsten Rosengaard Holmenlund 2003. Friluftsliv og naturfaglig dannelse. Pp. 75-94 i Børn og natur – hvorfor og hvordan? Om naturfaglig dannelse for børn og unge. Videnscenter for Naturfaglig Dannelse. CVU-Sjælland
Sjöberg Svein 2005 Hvorfor skal alle lære naturfag? Kap. 5. i Naturfag som almendannelse. En kritisk fagdidaktik. Klim

Sjøberg beskriver naturfaglig almendannelse med tre forskellige dimensioner:
1. Naturvidenskab som et produkt, der består af begreber, love, modeller og teorier.
2. Naturvidenskab som en proces, der praktiseres, og som stadig finder sted.
3. Naturvidenskab som en social institution, der en del af samfundet, og som involverer millioner af mennesker verden over i forskellige hverv og professioner.

(Naturfagsdidaktik i nærkontakt med fagene og praksis. Af lektor, ph.d. Claus Michelsen, Syddansk Universitet i Histor http://www.google.com/search?q=%22naturvidenskabelig+almendannelse%22&hl=da&rls=SUNA,SUNA:2006-46,SUNA:en&start=10&sa=N)


Til inspiration til didaktiske overvejelser

Gardners fem tilgange til undervisning/læring:

’De fem tilgange’: Jeg ser Gardners fem tilgange som anvendelige til at skabe en varieret undervisning. Gardner nævner fem forskellige tilgange eller kompetencer, som alle er vigtige, fordi de på forskellig vis støtter udviklingen af begreber og ændrer hverdags¬forestillinger:

o Narrativ - fortællingstilgang – hvor et nyt emne introduceres med en historie eller fortælling

o Logisk-kvantitativ tilgang – hvor der bruges talmæssige overvejelser eller deduktive ræsonnementer

o Grundlagsorienteret filosofisk-begrebsorienteret tilgang – hvor de filosofiske og terminologiske facetter af begrebet undersøges

o Æstetisk tilgang – hvor hovedvægt lægges på sansemæssige eller udvendige træk

o Empirisk eller erfaringsbaseret tilgang – hvor der gennem praktiske arbejde eller metode, arbejdes direkte med de materialer, som udtrykker eller tilkendegiver begrebet

Mere om aktiviteter med træer og buske

se skoven i skolen http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=18&a=306

bladbestemmelsesnøgle http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=18&a=1806

venlig hilsen dorte

Undervisningsplan efterår 2007 - og aktiviteter med træer og buske - aktiviteter oktober 2007

Undervisningsplan 06V3 Efterår 2007 (eksempelvis)

Uge 43 Tirsdag 23. okt.
9.00-14.00 Naturfag i pædagogisk arbejde
Naturen som levested for planter
Træer og buske i Mollerup Skov
Litteratur: Lasse Edlev, Natur og miljø. Kap. 5.
Kompendium om træer og buske

Uge 44 Torsdag 1. nov.
12.30-15.45 Naturen som levested for dyr og planter i Lisbjerg Skov
Smådyr, svampe, mosser og andre grønne vækster i efterårsskoven
Litteratur: Lasse Edlev, Natur og miljø. Kap. 5.
Kompendium om skovens dyr og planter

Uge 47 Onsdag 21. nov.
9-12.30 Naturen – ressource og livsgrundlag for mennesket
Båldag
Litteratur: Lasse Edlev. Kap. 9.
Kompendium om bålsteder og bålmad

Uge 48 Tirsdag 26. nov.
12.30-15.45 Naturen som lærings- og udviklingsrum
Naturpædagogik – fremlæggelse af begrebskort og Lasse Edlev
Litteratur: Lasse Edlev. Kap. 2, 3, 4, 5, 6 og 7
Kompendium om pædagogens rolle, naturoplevelser og naturtilegnelse

Uge 49 Tirsdag 4. dec.
12.30-15.45 Menneskets forhold til naturen
Natursyn og naturfaglig dannelse
Litteratur: Lasse Edlev. Kap. 1, 10-12
Kompendium om natursyn og naturfaglig dannelse



Forslag til aktiviteter i grupper

Træer er forskellige - træers højde
Vælg nogle træer, somI vil måle højden på. De udvalgte træer skal kunne ses i fuld højde på afstand.
I kan anslå et træs højde på følgende måde: to lige høje personer arbejder sammen på den måde, at den ene lægger sig med fødderne mod træet - og den anden stiller sig (ret op) ved den enes fødder (så de sammen danner en ret vinkel). De skal være på netop den afstand af træet, at den liggende lige kan se træet top over hovedet på den stående.
Træets højde vil være lig med afstanden fra træet til den liggendes hoved.

Hvor højt er træet? Gæt først og mål derefter.
http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=18&a=307

To pinde
En anden måde at måle træets højde på:
http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=17&a=1123
Find to pinde der er lige lange.Hold dem sådan at de danner en retvinklet trekant (se tegning). Stil dig så den lodrette pind dækker træet ligesom beskrevet oven over.Den ene ende af den vandrette pind peger nu træets rod. Den anden ende peger på noget i jordhøjde. Marker dette sted f.eks. med en kæp eller en sten. (Husk at gå vinkelret ud fra træet når du måler op! DS) Mål fra kæppen hen til træet – så har du træets højde.


Huskespil med træernes blade

Hvad skal I bruge
• Blade fra en masse forskellige træer – to fra hvert træ
• 30 – 40 paptallerkner
• Tape
• Blyant eller sprittusch
• En opslagsbog om træer – evt. Emma og Ræven ’Skovens træer’ eller ’Træer og buske i landskabet’ (Politiken) eller 'Danmarks træer og buske' (Politiken). Brug evt. dette kopiark med blade.

Sådan gør I
Find blade fra så mange forskellige træer som I overhovedet kan. I skal tage mindst to blade fra hvert træ.
Sæt jer sammen og find ud af hvilke træer bladene stammer fra. Dem I ikke kan huske, kan I slå op i bogen. Hver gang I har fundet et trænavn til bladene, klistrer I to blade på hvert sin paptallerken, og skriver navnet under bladet. Det er brikkerne i jeres huskespil. I skal bruge 10 – 15 par brikker.
Huskespil er det samme som memory. Vend skiftevis to. Den der finder to blade fra samme træ, må tage dem som et stik – og vende en gang til. (Måske må man kun tage stikket, hvis man kan sige hvilket træ bladene stammer fra (men så skal I ikke skrive navn på)).
I kan senere presse bladene i en plantepresse med aviser. Så kan I lave et huskespil med de tørre blade. I kan også klistre de pressede blade op på A4 karton – skrive trænavn, dato og findested på – og hænge dem op eller samle dem i en mappe.

I skal forberede og afprøve aktiviteten i gruppen, før I præsenterer den for to af de andre grupper. Overvej, hvordan I vil præsentere aktiviteten, hvad går det ud på, hvad er vigtigt at være opmærksom på, sikkerhed, forhåndsviden, hvem er brugergruppen og hvad kan og ved de?


Find dit træ
Beskrivelse
En blindebuks-leg hvor du skal lære et træ at kende med bind for øjnene.
Lidt om aktiviteten
Du har i hvert fald fem sanser. Du kan se, høre, lugte, smage og føle. Specielt synet er vigtigt for os mennesker. Legen her får dig til at opleve et træ med de andre sanser – og viser hvor meget du egentlig kan opfatte med dem.

Hvad skal I bruge
• Halvt så mange tørklæder som I er mennesker
• Et område med træer
Hvor lang tid tager aktiviteten
En halv time – som I har lyst

Sådan gør I
Gå sammen to og to. Den ene er den blinde. Han/hun får bind for øjnene. Den anden er lederen. Lederen fører den blinde hen til et træ (gerne ad en omvej). Træet må ikke være længere væk end at man kan se det fra startstedet.
Den blinde skal nu lære sit træ at kende ved at føle på det, lugte til det osv. Når den blinde er færdig med at undersøge træet, bliver han/hun ført tilbage til startstedet – igen ad en omvej. Nu kan den blinde tage tørklædet af, og se om han/hun kan genkende sit træ. Bagefter kan I bytte roller.

http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=17&a=213

I skal forberede og afprøve aktiviteten i gruppen, før I præsenterer den for to af de andre grupper. Overvej, hvordan I vil præsentere aktiviteten, hvad går det ud på, hvad er vigtigt at være opmærksom på, sikkerhed, forhåndsviden, hvem er brugergruppen og hvad kan og ved de?

Se huskelege på http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=-1&a=904 og http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=17&a=829